Jeg beskæftiger sig primært med webteknologierne: HTML CSS JavaScript WordPress PHP . Disse teknologier kan betragtes som de redskaber, der skal til, for at kunne skabe fundamentet for det endelige resultat, der bliver leveret. Hver enkelt af disse redskaber har en rolle i udviklingen af en hjemmeside.
Webteknologierne der styrer strukturen og udseendet på en hjemmeside er HTML og CSS. HTML bruges til at vise browseren og sågar søgemaskiner semantikken og strukturen. CSS bruges udelukkende til at styre farver, layout og fonte. Layoutet kan dog skifte alt efter om hjemmesiden bliver vist på en mobil, tablet eller computer. Dette er vigtigt, da forskellige skærmstørrelser ikke kan vise det samme indhold på samme tid.
Siden 2016, er Google begyndt at bruge mobil versionen af en hjemmeside, til at bedømme hvilken placeringen den skal have i søgeresultaterne. Det er derfor kritisk, at mobil versionen fungerer upåklageligt.
Selve funktionalitet på en hjemmeside udvikles ved at bruge et programmeringssprog. Jeg benytter PHP, da det er det sprog som bruges i WordPress. Et supplerende programmeringssprog jeg ofte anvender er JavaScript, som er et sprog der kan manipulere det besøgende ser, uden et behov for at genindlæse en hjemmeside.
Et eksempel på dette, er denne simple beregner som blev lavet til klient, der kan beregne besparelsen på et skift til LED pærer.
Mit foretrukne CMS er WordPress. Næsten 60% af alle CMS sider bliver drevet af WordPress. Det er brugervenligt og har ingen omkostninger. Opdateringer er gratis og har man på et tidspunkt behov for at udvide, er dette muligt.
WordPress er typisk associeret med blogs, men kan også udvides til at bruges som en webshop. Mulighederne er næsten uendelige.